HERE WE ARE: Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Tlf. 7583 2322 · Kontortid 7.30-15.30 · rosborg@rosborg-gym.dk


Udvekslingselever

Der er tradition for, at der er udvekslingselever på Rosborg. Disse kommer fra mange forskellige lande, og inden for de seneste år har der været elever fra USA, Australien, Sydafrika, New Zealand, Ghana, Tyskland, Italien, Litauen, Ungarn, Brasilien, Columbia, Japan, Kina og Argentina.

Eleverne går i en klasse et år, og derfor er det naturligvis vigtigt, at de enkelte klasser tager godt imod eleverne for at opholdet bliver så udbytterigt som muligt. Udvekslingsleverne følger undervisningen på lige fod med de danske elever. Derudover gøres der meget for, at de lærer dansk, bl.a. går de på sprogskole to gange om ugen.

Til gruppen af udvekslingselever er der knyttet to lærere, som de mødes uformelt med en gang om ugen for bl.a. at diskutere de ting, der er specielle ved at være udvekslingselev. En gang om året holdes ligeledes en aften med de to lærere, eleverne og deres værtsfamilier. Her har eleverne medbragt kager fra deres hjemegn og fortæller lidt om deres hjemland.

I øjeblikket er Povl Borre Andersen (PA) og Jens Erik Pedersen (JP) kontaktlærere for udvekslingseleverne.

WEB & FILM: MARGINAL.DK