HERE WE ARE: Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Tlf. 7583 2322 · Kontortid 7.30-15.30 · rosborg@rosborg-gym.dk


Haveselskabet Tenen - god mad og fritid i en svær tid

Luftfoto 1970. Gymnasiet Rosborg er vist med en tynd rød flade og Haveselskabet Tenen med en tynd grøn ramme. Voldstedet Rosborg er vist med et rødt R og laksegården Tenen med et rødt T.

af Anders Grosen, pensioneret lektor fra Rosborg Gymnasium & HF

Vest for Vejle lå gennem mange hundrede år vidtstrakte helt flade enge, som udfyldte ådalens bund. Engene var gennemtrukne af åer og bække, men også af afvandingskanaler og veje, for det var et vigtigt produktionslandskab. Området leverede i forsommeren hø til vinterfoder til byens kreaturer, og i sensommer og efterår græssede byens køer, heste og får herude. Træer og huse var der ingen af, kun vidtstrakt udsyn til de majestætiske bakker, som rejste sig på begge sider ad dalen.

Sådan var situationen endnu i 1931, hvor et kort viser, at byens bebyggelse og haver stort set endnu holdt sig øst for Omløbsåen. I løbet af 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne bredte kolonihaverne sig hastigt over næsten hele den østlige del af engene vest for Boulevarden. Den blev bygget i årene 1935-54. Trin for trin har flere af disse kolonihaver siden måttet vige pladsen for en række store institutioner og bilforhandlere, der alle nød godt af gode adgangsforhold og byens nærhed, og som havde råd til at bygge med pilotering dybt ned i den bløde engbund.

Kolonihaver var et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer, men haverne opfyldte også nogle økonomiske formål. De var nyttehaver, hvor der især i arbejdsløsheds- og krisetider dyrkedes vigtige tilskud til lønnen og kosten. I mange hjem var det langt ind i 1950'erne et påtrængende problem at skaffe det daglige brød og dertil gerne en varieret kost.

Kolonihaverne lå i gå- og cykelafstand fra byen, og man drog ud til dem på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flyttede endda ud i kolonihaven i sommermånederne. Haverne var nærmest køkkenhaver, hvor man især dyrkede kartofler, kål, gulerødder og rødbeder, men også persille, pastinak og løg og lidt krydderplanter som purløg, salvie, løvstikke, timian og merian

Haverne var desuden ramme om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet omkring de fælles aktiviteter blev styrket, og både kvinder og mænd oplevede over kaffen og øllerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet, nu blot i friere former. Kolonihavelivet var en vigtig del af arbejderkulturen. Også for børnene var haverne et dejligt sted. Her kunne de møde naturens produkter som næringsmidler og blomster. Dertil kom glæden ved selv at arbejde med jorden.

Læs og evt. download Anders Grosens artikel i sin helhed HER

WEB & FILM: MARGINAL.DK