HERE WE ARE: Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Tlf. 7583 2322 · Kontortid 7.30-15.30 · rosborg@rosborg-gym.dk


Matematik A - Geovidenskab A - Kemi B

Rosborg har uofficiel Danmarksrekord i Geovidenskab. Vi er det eneste gymnasium i Danmark, der med succes har oprettet Geovidenskabshold i alle de 5 år studieretningen har eksisteret, og vi har givet to hold geovidenskabselever studenterhuen på. 

Rosborg har uofficiel Danmarksrekord i Geovidenskab. Vi er det eneste gymnasium i Danmark, der med succes har oprettet Geovidenskabshold i alle de 5 år studieretningen har eksisteret, og vi har givet to hold geovidenskabselever studenterhuen på.

I faget Geovidenskab A arbejder vi med fysik, geofysik, naturgeografi og geologi. Vi arbejder blandt andet med emner som jordskælv, vulkaner og pladetektonik. Vindmøller, solceller og energiformer. Klimaændringer, det globale kulstofkredsløb, havstrømme og vindsystemer. Satellitter, elektromagnetiske bølger og tyngdekraft. Universet og Solsystemet samt Jordens udvikling, og vi lærer om hvordan landskaber dannes og nedbrydes.

 

Feltundersøgelser i naturen og forsøg i laboratoriet er vigtige i undervisningen i Geovidenskab, og Rosborg er et rigtigt godt udgangspunkt for feltarbejde i naturen. Vi er tæt på Vejle Å og landskabet omkring Vejle er et af de flotteste istidslandskaber i Danmark. Derudover tager vi også længere væk på feltkurser til fx Mols Bjerge, øen Fur i Limfjorden og København. 

Se video  Geovidenskab i Norge 

Se video om faget Geovidenskab 

Geocenteret ved Københavns Universitet har dedikeret et nummer af tidskriftet "Geoviden" til faget Geovidenskab. Her kommer de med et bud på nogle af de emner, som det er oplagt at beskæftige sig med i undervisningen. Klik HER og bliv inspireret.

Studieretningen med Geovidenskab A, opfylder adgangskravene til de fleste videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.

Ønsker du at læse fysik på universitetet, skal du vælge fysik på A-niveau som valgfag i 3.g. I Geovidenskab indgår fysik på et niveau svarende til B-niveau.

Klik på dette link til Adgangskortet for at få overblik over hvilke uddannelser studieretningen giver dig adgang til.

WEB & FILM: MARGINAL.DK