HERE WE ARE: Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Tlf. 7583 2322 · Kontortid 7.30-15.30 · rosborg@rosborg-gym.dk


Team Danmark

Rosborg Gymnasium & HF kan optage eliteidrætsudøvere, der er forhåndsgodkendt af Team Danmark.

Der er ikke tale om en særlig idrætsuddannelse. Fagene og det samlede timetal er det samme som i det "normale" gymnasium eller hf, men vi har mulighed for at tilbyde dig at fordele undervisningen over 4 år(stx) eller 3 år (hf) i stedet for de normale 3 år / 2 år. 

Ideen med den særlige tilrettelæggelse af uddannelsen er, at eleven i det daglige får en mindre arbejdsbelastning og får mulighed for at færdiggøre en stor del af hjemmearbejdet i mellemtimer på skolen. Derved bliver der bedre tid til idrætsudøvelse i fritiden.

Ansøgere, der ønsker at blive optaget på et Team Danmark-forløb, skal søge om godkendelse af det idrætslige niveau hos Team Danmark - det gør du her via Team Danmarks hjemmeside.

På Rosborg Gymnasium & HF samarbejder vi med EliteVejle om at skabe gode rammer for unge idrætstalenter under uddannelse, så de både kan passe skolen og talentet. 

Ud over ansøgningen til Team Danmark skal du på helt normalt måde søge om optagelse i gymnasiet på Rosborg. Du skal på ansøgningen skrive, at du søger optagelse på en Team-Danmark ordning.

Vi tilbyder en tilsvarende ordning for elever, der ønsker at følge MGK. I disse tilfælde er optagelse dog i hvert enkelt tilfælde betinget af dispensation fra undervisningsministeriet.

Nogle af Rosborgs Team Danmark elever sammen med Team Danmark koordinator, uddannelsesleder Else Holme Behnk.

WEB & FILM: MARGINAL.DK