Tog du eksamen på Rosborg i 1995, 1996 eller 1997 ? Så har du 25-års studenterjubilæum i 2020, 2021 eller 2022.

Tog du eksamen på Rosborg i 1980, 1981 eller 1982 ? Så har du 40-års studenterjubilæum i 2020, 2021 eller 2022.

Rosborg har tradition for at lægge hus til festligholdelse i den anledning, men på grund af coronasituationen har det desværre ikke været muligt at afholde indtil videre. Nu har vi imidlertid fundet en dato, hvor det er muligt at markere jubilæerne for de nævnte årgange.

Det bliver lørdag den 10. september 2022. Arrangementet starter kl. 15 med eftermiddagskaffe og rundvisning på skolen. Om aftenen vil der være spisning og festen slutter kl. 24.

På grund af GDPR-reglerne kan vi ikke sende klasselister ud til jer, så I skal selv finde en tovholder for hver klasse og melde ind med angivelse af årgang og klasse hvor mange der kommer fra klassen. Når vi har modtaget besked om det, finder vi en deltagerpris pr person. 

Vi skal senest have tilbagemelding på mail til rosborg@slet-dette.rosborg-gym.dk den 10. august kl. 12:00 fra klasser, der ønsker at deltage.

Kontaktpersoner: Lise Lotte Bundgård og Jette Klitgaard Martinussen.