Rosborg har en flere hundredårig historie. Det moderne uddannelsessted på Vestre Engvej er nemlig placeret på det sted i midt i Vejle Ådal, hvor der tilbage i 1300-tallet lå en borg, der med tiden blev til kongelig borg og administrationscenter i det sydlige Jylland i 1400-tallet.
Anders Grosen og Vigand Rasmussen, der begge er pensionererede undervisere fra Rosborg Gymnasium & HF, har indsamlet historisk materiale om såvel den gamle borg og engene omkring Rosborg som om skolens udvikling fra starten i 1973 og frem.
Rosborgs historie fra 1300-tallet til 1973
Rosborgs historie strækker sig tilbage til 1300-tallet. Skolen er bygget netop på det sted, hvor der engeng lå en borg, der med tiden blev til kongelig borg og administrationscenter i det sydlige Jylland i 1400-tallet.
Anders Grosen, der har en lang karriere som underviser på Rosborg bag sig og nu er pensioneret, har indsamlet historisk materiale om såvel den gamle borg og engene omkring Rosborg frem til det tidspunkt hvor Rosborg Gymnasium & HF blev etableret i starten af 1970'erne
Rosborgs historie fra 1973 frem til nutiden
Beslutningen om at etablere Rosborg Gymnasium & HF blev truffet i starten af 1970'erne. Såvel den daværende undervisningsminister Villy Sørensen som amtsrådspolitikere og byrådspolitikere i lokalområdet var stærkt involverede i drøftelserne af, om der nu også var et reelt behov for at etablere endnu et gymnasium i området.
Vigand Rasmussen, der har en lang karriere som underviser på Rosborg bag sig og nu er pensioneret, fortæller her historien om, hvorfor og hvordan Rosborg Gymnasium & HF blev etableret i 1970'erne.
Forhistorien til beslutningen om at etablere Rosborg Gymnasium
Vigand Rasmussen, fortæller her historien om, hvordan beslutningen om at etablere Rosborg Gymnasium & HF blev truffet tilbage i starten af 1970'erne.
"Den 17. oktober 1972 udtalte folketingsmedlem og amtsrådsmedlem Erik Hansen, Tørring, følgende til Vejle Amts Folkeblad: 'Det er min bestemte opfattelse, at den nordvestlige del af amtet ikke i de næste 50 år vil få et gymnasium.'
Sagen kom på dagsordenen i marts 1970, just som Kommunalreformens nye amtsråd skulle i arbejdstøjet.
Skolekommissionen i Vejle havde med baggrund i det stigende antal elever, der ville i gymnasiet, henstillet til amtet, at man snarest indledte det forberedende arbejde med at etablere et nyt amtsgymnasium.
Straks meldte der sig interesserede kommuner, der gerne ville lægge jord til. Det gjaldt således Hedensted storkommune, der bestemt mente, at gymnasiet burde placeres i Hedensted-Løsning området.
Tørring-Uldum Kommune førte sig også frem. Der blev nedsat et udvalg med amtsrådsmedlem P. Skov Thulesen fra Aale som formand. Udvalget skulle kæmpe for at få gymnasiet til den nordvestre del af amtet, helst til Tørring, der lå centralt for et stort opland. Desuden havde den gamle stationsby bedre trafikale forbindelser end Uldum.
I Vejle voksede problemerne med at skaffe plads til alle de nye elever. Ved indvielsen af Rødkilde Gymnasium i august 1971 kunne rektor Svend Aage Nielsen meddele, at man trods de nye bygninger ville få helt uoverstigelige pladsproblemer i 1972, da tilgangen vil medføre, at der mangler plads til to sproglige og to matematikerklasser, 'eller nok til at starte 1. g. i et nyt gymnasium.'"
Gennem århundreder har man i Vejle vidst, at der ude i engene vest for byen lå rester af en gammel borg.
Pensioneret lektor fra Rosborg, Anders Grosen, har skrevet en beretning om det gamle Rosborg, der er forsynet med alle relevante historiske kilder.
"Vejles berømte forfatter Harald Kidde skriver i romanen Åge og Else, som udkommer i 1902-03: "Om Sommeren løb Tue og Anton ud over de store Enge, hørte Blæsten flyve og Fuglene synge, løb efter Skyernes Skygger med "Rigmor" bjæffende i Hælene, sprang over de vandblinkende Grøfter og satte Skibene ud at sejle i dens roligt glidende Vande, hvor Græsset var frodigst, og Iris groede tæt og gult.
I et Bøsseskuds Afstand fra Birtes Hytte lå der en lille, rund Høj, beklædt med fire, fem høje Elme, der hed Herrehovedet, fordi den lignede en Ridders fjerbuskede Hjælm, og her fortalte Sagnet, havde der fordum ligget en lille Borg, Rosborg, hvortil Munkene inde fra Byens gamle Kloster var tyet ud, da Kong Abel afbrændte deres Hjem. Men i endnu ældre Tid gik Fjorden helt op i Engene, helt ud til Skibet Kirke og Kølholt Gård, hvor man nu kunne pløje rustrøde Ankre op, og da lå Byen op ad Skrænterne, mens Bankerne længere ude spejlede deres Skove i det urolige Vand.
De mange Grøfter var Minder om den Gang. På Herrehovedet rejste Tue og Anton atter Rosborg af de mange Kampestene, som lå der, og sad på Murene og skuede ud over Engen, mens de gamle Elmes tunge Sus hviskede dem Eventyr om henfarne Stunder og Slægter." Dette landskab kan genfindes på P. C. Skovgaards maleri fra 1857: Den store Eng ved Vejle - Skitse, som hænger på Vejle Museum."
Læs og evt. download hele Anders Grosens artikel HER
Historiske kilder om det gamle Rosborg:
Fundliste for voldstedet Rosborg
Rosborg belyst ved samtidige kilder
Pensioneret lektor fra Rosborg, Anders Grosen, fortæller her om, hvordan engene vest for Vejle har udviklet sig frem til vore dage.
"Vejle opstod i middelalderen og blev en lille købstad, men byen stod næsten stille i de følgende århundreder. J. P. Trap beskrev i 1859 i sin store værk om Danmark denne stille by således: " Høje Bakker, for en stor Deel bevoxede med Skov, omgive Byen saavel mod Syd, som mod Nord. Disse, Vejle-Aaens Dalstrøg mod Vest, samt Fjorden mod Øst, give Byen en særdeles Skjøn Beliggenhed. Selve Byen er velbygget, dog med et vist landligt Præg, der gør et hyggeligt Indtryk." Denne lyriske skildring i et ellers nøgternt værk viser, hvordan samtiden opfattede Vejle.
Vi har en række smukke billeder af Vejle og omegn, inden den moderne udvikling vækkede byen af Tornrosesøvnen. Flere af dem hænger på Vejle Kunstmuseum, og de er flotte og stemningsfulde, men man må naturligt spørge sig selv om, hvor skildringen af virkeligheden slutter, og kunstnerens fantasi tager over. Vi vil her se lidt nærmere på to malerier, som P. C. Skovgaard malede. D. 20. juli 1857 "Den store Eng ved Vejle - skitse. Sommereftermiddag" og i 1867 "Den store Eng ved Vejle. Sommereftermiddag". Begge hænger på Vejle Kunstmuseum."
Læs og evt. download hele Anders Grosens beretning HER
Af Anders Grosen, pensioneret lektor fra Rosborg Gymnasium & HF
Vest for Vejle lå gennem mange hundrede år vidtstrakte helt flade enge, som udfyldte ådalens bund. Engene var gennemtrukne af åer og bække, men også af afvandingskanaler og veje, for det var et vigtigt produktionslandskab. Området leverede i forsommeren hø til vinterfoder til byens kreaturer, og i sensommer og efterår græssede byens køer, heste og får herude. Træer og huse var der ingen af, kun vidtstrakt udsyn til de majestætiske bakker, som rejste sig på begge sider ad dalen.
Sådan var situationen endnu i 1931, hvor et kort viser, at byens bebyggelse og haver stort set endnu holdt sig øst for Omløbsåen. I løbet af 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne bredte kolonihaverne sig hastigt over næsten hele den østlige del af engene vest for Boulevarden. Den blev bygget i årene 1935-54. Trin for trin har flere af disse kolonihaver siden måttet vige pladsen for en række store institutioner og bilforhandlere, der alle nød godt af gode adgangsforhold og byens nærhed, og som havde råd til at bygge med pilotering dybt ned i den bløde engbund.
Kolonihaver var et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer, men haverne opfyldte også nogle økonomiske formål. De var nyttehaver, hvor der især i arbejdsløsheds- og krisetider dyrkedes vigtige tilskud til lønnen og kosten. I mange hjem var det langt ind i 1950'erne et påtrængende problem at skaffe det daglige brød og dertil gerne en varieret kost.
Kolonihaverne lå i gå- og cykelafstand fra byen, og man drog ud til dem på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flyttede endda ud i kolonihaven i sommermånederne. Haverne var nærmest køkkenhaver, hvor man især dyrkede kartofler, kål, gulerødder og rødbeder, men også persille, pastinak og løg og lidt krydderplanter som purløg, salvie, løvstikke, timian og merian
Haverne var desuden ramme om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet omkring de fælles aktiviteter blev styrket, og både kvinder og mænd oplevede over kaffen og øllerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet, nu blot i friere former. Kolonihavelivet var en vigtig del af arbejderkulturen. Også for børnene var haverne et dejligt sted. Her kunne de møde naturens produkter som næringsmidler og blomster. Dertil kom glæden ved selv at arbejde med jorden.
Læs og evt. download Anders Grosens artikel i sin helhed HER
Film om Rosborg's historie
Rosborgs 40 års jubilæum blev fejret ved et stort arrangement i april 2014, hvor alle skolens elever gennem de fyrre år var inviteret til at deltage.
I forbindelse med jubilæet blev der produceret hele tre film om skolens historie til dato.
Rosborgs historie fra 1970'erne til 2014 - kort fortalt, 9 minutter
Vigand Rasmussen- Rosborgs historie fra 1970'erne og frem,1 time og 44 minutter
Anders Grosen - Rosborgs Historie frem til 1970'erne, 28 minutter