De nationale mål for de gymnasiale uddannelser er:

De gymnasiale uddannelser er både almendannende og studieforberedende.

1.   Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

2.   En større del af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.

3.   Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

 

Rosborg

Rosborg Gymnasium & HF er en åben og levende skole, hvor eleverne opnår et fagligt fundament, der sikrer fremtidsmuligheder og vejen til videre uddannelse. Rosborg har flotte faciliteter og er præget af højt engagement i undervisningen og mange sociale aktiviteter med fokus på fællesskab og mangfoldighed.

Rosborgs vision

Rosborg Gymnasium & HF skaber dygtige, engagerede og nysgerrige unge, der lærer og udvikler sig sammen med andre i forpligtende fællesskaber.

 

Rosborgs værdier

Engagement: På Rosborg mødes man af engagerede lærere og elever samt et læringsmiljø, hvor der er mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud. Vi har høje forventninger til os selv og hinanden. Vi forventer, at alle har lysten til at være med og viljen til at yde en indsats.

Mangfoldighed : I et forpligtigende fællesskab på Rosborg giver vi hinanden plads som mennesker med vidt forskellige baggrunde, interesser og verdenssyn. Man mødes af en bred vifte af fag, aktiviteter og muligheder – og mange forskellige kammerater og medarbejdere. Nye faglige og personlige kompetencer tilegnes i balance mellem individualisme og fællesskab.

Fornyelse: Rosborg er en skole præget af nysgerrighed, faglig og pædagogisk udvikling. Vi arbejder med den nyeste viden i fagene, anvender varierede arbejdsformer og fornyer os løbende. Der er de bedste muligheder for at fordybe sig, stille spørgsmål og finde svar og nye, innovative løsninger.

 

Udfordringer og indsatsområder

Bestyrelsen ønsker at skabe de optimale forudsætninger for, at Rosborg kan have et attraktivt studiemiljø, der understøtter vore værdier engagement, mangfoldighed og fornyelse, samt at opretholde et bredt studieretnings- og fagpakke-udbud og en sund økonomi. Vi må forvente, at søgningen til STX-uddannelserne vil reduceres i de kommende år, idet der er et politisk ønske om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelserne, samt at alle gymnasier i regionen skal have et rimeligt elevgrundlag. Skolestrategiens indsatsområder adresserer ovenstående udfordringer ved at fokusere særligt på indsatser, der dels gør skolen attraktiv for nuværende og kommende elever og samtidig sikrer, at vi fastholder og udfordrer så mange elever som muligt i forpligtende fællesskaber.

Indsatsområderne i perioden 2018-2022 fordeler sig på fire kategorier, som i praksis overlapper hinanden:

·    skolekultur

·    en attraktiv skole for begge køn

·    en stærk HF-kultur

·    fokus på intern kommunikation

De fire kategorier og de tilknyttede indsatsområder udfoldes nedenfor.

 

Skolekultur

Rosborg er kendt som en skole med en skolekultur uden hierarki mellem årgangene. Der er et rigt fritidsliv præget af klubber, som eleverne selv etablerer. Der er også et antal frivillige aktiviteter, som lærere tager initiativ til. Vi skal fortsætte indsatsen med at skabe en god skolekultur, hvor alle elever føler sig hjemme og har lyst til at tage del i det faglige og sociale liv – også uden for den almindelige undervisning. Det gør vi ved at give eleverne optimale muligheder for at komme til orde, støtte nye tiltag og klubber og ved at styrke kontakten mellem elever på tværs af klasser og årgange. Vi forventer, at alle elever har lysten til at være med og viljen til at yde en indsats for skolekulturen på Rosborg.

Indsatsområde 1: Elevdemokrati på skolen

Tidsperspektiv: Området udvikles gennem hele perioden

Vi ønsker et velfungerende og synligt elevråd, der har reel medindflydelse i skolens beslutningsprocesser.
Ledelsen bakker op om elevrådets arbejde ved løbende at afholde møder med formandskabet for elevrådet, og ved at sikre, at rådet får forelagt sager til høring, der er væsentlige for elevernes dagligdag. Desuden understøttes arbejdet ved at sikre, at elevrådet har konkrete og relevante sager at arbejde med, som fx den årlige temadag for 1.g-ere og 1. HF-ere. Elevrådet evaluerer en gang årligt sit arbejde med særligt henblik på de opnåede resultater og samarbejdet med skolens ledelse og bestyrelse samt øvrige elevgrupper på skolen. Det undersøges, hvordan elevgruppen generelt opfatter mulighederne for medindflydelse på skolen.

Mål i skoleåret 2018-19: Ledelsen mødes med hele elevrådet en gang om året. Ledelsen mødes 4 gange med formandsskabet for elevrådet. Ledelsen samarbejder med elevrådet om at gennemføre en undersøgelse af, hvordan eleverne oplever muligheden for medindflydelse på skolen.

Mål frem mod 2022: Elevrådet oplever, at det har reel indflydelse på skolens beslutningsprocesser og har konkrete muligheder for at skabe og udvikle nye kulturfællesskaber. Den generelle elevgruppe opfatter en høj grad af mulighed for medindflydelse på skolen.

Indsatsområde 2: Skolekultur og elevklubber

Tidsperspektiv: Området udvikles gennem hele perioden

Der arbejdes på at understøtte og sikre, at skolen har både faglige og sociale aktiviteter, der rækker på tværs af klasser og årgange med det formål, at eleverne får mulighed for at opbygge relationer på tværs og derved understøtter skolens gode sociale miljø.
Vi vil gerne have et bredt spektrum af klubber, således at der er noget for alle elever. Der er tanken at disse klubber skal være elevbårne og styret af elever, men der kan være brug for hjælp fra lærere og ledelse til opstarten. Derfor nedsættes der et forum bestående af ressourcepersoner, der kan inspirere eleverne til at danne klubber og aktiviteter efter skoletid.

Mål i skoleåret 2018-19: Ledelsen sikrer, at der nedsættes et forum (et udvalg) bestående af ressourcepersoner, der kan inspirere og understøtte elevernes arbejde med at danne klubber og aktiviteter efter skoletid. Ressourcepersonerne i gruppen er sammensat med både elever, lærere og ledere.

Mål frem mod 2022: Der er klubber, aktiviteter og tilbud, der har interesse for alle skolens elever. Dette undersøges ved en spørgeskemaundersøgelse med alle skolens elever.

 

En attraktiv skole for begge køn

En af Rosborgs værdier er mangfoldighed. Gymnasiet skal være for alle – men pigerne udgør en større og større andel af vores elever. Vi ønsker, at Rosborg skal være repræsentativt for det danske samfund, og derfor skal kønnene ideelt set være ligeligt til stede på skolen. En god blanding af piger og drenge i klasserne er også med til at give et godt undervisningsmiljø.

Indsatsområde 3: Drenge i det almene gymnasium

Tidsperspektiv: skoleåret 2018 - 19

Der iværksættelse en kvantitativ samt en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor færre drenge starter på Rosborg, og hvor de i stedet søger hen. Undersøgelsen sammenholdes med anden afdækning af og forskning i emnet ”drenge i det almene gymnasium”.

Mål for skoleåret 2018-19: Undersøgelsen gennemføres og præsenteres for bestyrelsen i foråret 2019.

Indsatsområde 4: Flere drenge-aktiviteter

Tidsperspektiv: Området udvikles gennem hele perioden.

Ledelsen tager sammen med et udvalg bestående af mandlige lærere og elever initiativ til klubber og andre aktiviteter efter skoletid med et indhold, der må formodes at tiltrække mange drenge. Behovet for nye aktiviteter afdækkes.

Mål i skoleåret 2018-19: Behovet for nye aktiviteter for drenge afdækkes. Der iværksættes 3 nye aktiviteter efter skoletid for drenge. Disse tilbud henvender sig dels til kommende elever i rekrutteringsøjemed og til nuværende rosborgere. Disse aktiviteter tænkes ind i markedsføringen.

Mål frem mod 2022: Andelen af drenge på Rosborg er mindst 40%.

Indsatsområde 5: Læringsmiljø med plads til drengene

Tidsperspektiv: Området udvikles gennem hele perioden.

Der sættes fokus på at tilrettelægge et godt læringsmiljø, hvor der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger, herunder kønsforskelle. Ledelsen inspirerer og opfordrer til en række ”drenge-aktiviteter” i undervisningen, som evalueres med elever og lærere.

Mål for skoleåret 2019 – 20: Ledelsen snakker med faggrupperne om drenge/pige problematikken samt nedsætter en arbejdsgruppe med ledelse, lærere og elever (drenge), der kommer med forslag til, hvordan der kan komme flere ”drenge- elementer” ind i den daglige undervisning.

Mål frem mod 2022: Andelen af drenge på Rosborg er mindst 40%.

 

En stærk HF-kultur

Med gymnasiereformen har vi fået en spændende HF-uddannelse rettet mod professions-uddannelserne og med indlagt praktik. På Rosborg udgør HF-afdelingen pt. kun 6 klasser ud af 54 klasser i alt på skolen. Vi vil gerne gøre HF-afdelingen større og tilvejebringe et studiemiljø, hvor HF-eleverne føler sig godt tilpas, set og anerkendt på Rosborg. Vi vil skabe trygge og socialt forpligtende fællesskaber blandt HF-eleverne.

Indsatsområde 6: HF-kultur på Rosborg

Tidsperspektiv: Området udvikles gennem hele perioden.

De fysiske rammer for HF-undervisningen, og HF-elevernes studieliv skal gentænkes. Der skal etableres et trygt studiemiljø, der samtidigt inviterer til nysgerrighed, engagement og udvikling. Tilbud uden for undervisningen i form af ekskursioner, ture, fester, klubber og frivillige aktiviteter skal tage udgangspunkt i elevgruppens behov og ønsker.

Undervisningens tilrettelæggelse skal nytænkes, så den i højere grad tager udgangspunkt i det nye formål med HF-uddannelsen.

Mål skoleåret 2018-19: Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af ledelse, lærere og elever, der skal arbejde med HF-kulturen og komme med nye ideer til fysiske rammer, aktiviteter og undervisningens tilrettelæggelse. Ideerne diskuteres og nogle af disse afprøves i løbet af skoleåret og præsenteres på et PR-møde for lærerkollegiet.

Mål frem mod 2022: Rosborg har fået skabt et selvstændigt og stærkt HF miljø og har 5 HF-klasser på hver årgang.

 

Intern kommunikation

Den interne kommunikation har som overordnet mål at skabe dialog mellem ledelse og medarbejdere og derved bidrage til at optimere trivsel, faglig udvikling og opgaveløsning. En velfungerende kommunikation er en forudsætning for, at ledelse og medarbejdere kan fungere sammen i hverdagen og kan kommunikere hensigtsmæssigt med omverdenen. Den interne kommunikation skal derfor understøtte en åben og tillidsfuld kommunikation i hele organisationen.

Indsatsområde 7: Kommunikationsstrategi

Tidsperspektiv: skoleåret 2018-19

Der udarbejdes en kommunikationsstrategi for intern kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Strategien beskriver, hvordan vi kommunikerer – ud fra hvilke principper og med hvilket mål. Kommunikationsstrategien skal være et redskab, der skal medvirke til at udvikle og styrke den interne kommunikation på Rosborg. Kommunikationsstrategien skal være forankret i vore tre værdier engagement, mangfoldighed og fornyelse – herunder, at der er en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Strategien skal sikre, at medarbejdere har adgang til information om beslutningsgrundlag og beslutningsprocesser og en forventningsafstemning om kommunikationens formål, detaljeringsgrad og kanaler.

Mål for skoleåret 2018-19: Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledelse, der afdækker kommunikationsudfordringerne og laver et udkast til en kommunikationsstrategi for intern kommunikation. Strategien høres i SU, inden den forelægges bestyrelsen (med SU’s kommentarer) i slutningen af skoleåret 2018-19. Arbejdsgruppen afholder i løbet af skoleåret et fyraftensmøde om kommunikation for ledelse og medarbejdere.